Adresser & telefonnumre | Læs op | Udskriv denne side
NyhederSe alle

Ny hjemmeside

Læs om vores nye hjemmeside

News Module Installed

The news module was installed. Exciting. This news article is not using the Summary field and therefore there is no link to read more. But you can click on the news heading to read only this article.

Årbyesvej §107 bolig

Ophold

Boligen er et §107 tilbud til sindslidende i Lollands Kommune om visiteret midlertidigt ophold fra 1 døgn til max 1 år. Der er 4 visiterede pladser.

Derudover er der et gæsteværelse, der kan tilbydes til brugere, der i forvejen er visiteret til psykiatrien i Lolland, og som kan have behov for en intensiv støtte i trygge rammer. Tilbuddet om gæsteværelse kan benyttes i max 3 dage.

Det er personalet i boligen, samt den decentrale leder, der vurderer om brugeren skal tilbydes ophold på Gæsteværelset.

Det skal bemærkes, at boligen er et stof- og alkoholfrit tilbud.

Fysiske rammer

Huset er beliggende i Rødby Centrum , i gå afstand til supermarkeder, tøjbutikker, læge, tandlæge, motionscenter, svømmehal og Værestedet Skomagerens Hus.

Huset er et 1-plans parcelhus med i alt 5 værelser, 3 badeværelser, 1 stor opholdsstue i 2 plan, og stort spisekøkken.

Alle værelserne er møblerede med enkeltseng, kommode, lænestol, lille bord og indbygget klædeskab.

Der er mulighed for tilslutning af eget TV.

Der er en mindre delvist lukket have, samt stor overdækket terrasse.

Huset fremtræder lyst, venligt og moderne indrettet.

Personale

Der er ansat 7 personaler, med tværfaglig baggrund, alle med psykiatrierfaring.

Der er døgndækning med sovende nattevagt.

Tilbuddets indhold

Opholdet tilbydes til sindslidende, der for en kortere eller længere (max 1 år) periode, har behov for en midlertidig socialpsykiatrisk tilknytning og indsats, som afsæt til at komme videre i deres tilværelse.

Målet for opholdet er generelt at etablere en tryg og social kontakt til mennesker, som kan have et særligt behov for hjælp til at minimere angst og kaos. I de beskyttede rammer tilbydes støtte, omsorg og vejledning, med henblik på, at sikre at modtageren af tilbuddet får mulighed for, at skabe overskud og samling på egen situation.

Vi støtter brugeren i videst mulig omfang i selv at vælge, at tage ansvar og handle ud fra den aktuelle formåen, og således minimere afstanden fra, det man ønsker, til hvad der evnes/kan.

Vi tilbyder hjælp til brugeren, om at komme videre i forhold til egen bolig, vurdering af støttebehov, uddannelse eller beskæftigelse.

Vi yder støtte til træning af diverse færdigheder, såsom indkøb, madlavning og bus/tog træning.
Derudover yder vi støtte i forhold til kontakt til offentlige myndigheder, hjælp til økonomiadministration,
medicinadministration m.m.

Vi har et tæt samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere, såsom psykiatere, læger, sagsbehandlere m.fl.
Hver bruger tilbydes udarbejdelse af § 111 handleplan, ifølge Serviceloven.
Derudover arbejder vi ud fra samarbejdsaftaler, der laves i samarbejde med den enkelte bruger.
Der afholdes statusmøder med relevante samarbejdspartnere, og der udarbejdes skriftlige statusrapporter, alt sammen i samarbejde med brugeren.

Der arbejdes ud fra kognitive og miljøterapeutiske principper. Derudover vægter vi relationen og samarbejdet til den enkelte.
Huset og dets personale er kendte for fleksibilitet, plads til individualitet og stor rummelighed. Derudover er vi kendte for vores gode humør og høje faglige standard.

Henvendelse

Brugeren kan selv henvende sig eller henvendelsen kan ske gennem støttekontaktperson, sagsbehandler, pårørende eller andre, der er tilknyttet brugeren.

Ved ophold i mere end 3 dage, kræves det visitation af Lolland Kommune.

Pris

Prisen for kost, vask og rengøring er kr. 2059,00 pr.md. (egenbetaling)

Der skal betales husleje, hvis man ikke betaler til anden bolig. Prisen udregnes efter antal m2 og indtægt.

Ved ophold i Gæsteværelse koster det kr. 125,00 pr. døgn, der dækker forplejningen.

Akuttelefon

Derudover er der tilbud til brugere, der i forvejen er indskrevet i Socialpsykiatri Lolland, om at vi kan kontaktes på

Akuttelefon 25 31 84 84

hvis brugeren har et akut opstået problem. dvs. tilfælde, hvor man som bruger, i eget hjem, oplever at man har det så svært og i en sådan grad, at man akut

har brug for nogen at tale med, og at man ikke har mulighed for at gøre brug af de støttekontaktpersoner eller andre i sit netværk, man i forvejen gør brug af.

Telefonen besvares af det psykiatrifaglige personale, der er tilknyttet boligen på Årbyesvej.

Personalet kan tilbyde støttende samtale og evt. hjælp til kontakt af vagtlæge, skadestue på Oringe eller forvaltningen.

Kontakt os

For yderligere oplysninger kontakt

Årbyesvej,
Telefon 54604481

Decentral leder for Socialpsykiatri Øst

Mobil: 29 60 95 70